Skip to content
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Introkursus for nye studerende (18. og 19. august)

18. august 2019 @ 12:00 - 19:00

Tutorer søges – Kunne du tænke dig at møde årets nye, grønlandske studerende og være med til at give dem en god start på deres uddannelse?

Vi søger efter nuværende studerende, der kan være tutorer til vore intro-dage for nye, grønlandske studerende. Det drejer sig om søndag den 18. august fra kl. 12 til ca. 19 i Lokal Center Dalgas: Lokalet ’Udsigten’ og mandag den 19. august fra kl. 9-13 på VIA UC.

Tutorernes opgaver er at hjælpe uddannelsesvejlederne med det praktiske, og at være til stede, så de nye studerende kan stille spørgsmål og få nogle uformelle snakke med mere erfarne studerende. Derudover skal du lave et mindre oplæg enten om søndagen eller om mandagen sammen med de andre tutorer – tutorerne fordeler selv emnerne imellem sig.

Emnerne er: hjemve, at komme bagud i starten, socialt netværk og rustur, grønlandsrelatering af studiet, læsegrupper. Samt eventuelle andre emner som I synes er vigtige.

 

Derudover, og som en rød tråd i det hele, må I meget gerne tænke over jeres egen studiestart og flette lidt ind om jeres personlige oplevelser i jeres oplæg, og I må meget gerne supplere Anne, når hun fortæller noget under introkurset.

Vi skal bruge 4-5 tutorer.

Vi aflønner med et honorar på 500 kr. per dag, hvis du deltager hele dagen.

Hvis du er interesseret bedes du kontakte [email protected] i Det Grønlandske Hus.

Vi håber at i gerne vil deltage, da det gennem årene har vist at have hjulpet de nye studerende meget med, at have muligheden for at spørge de mere erfarne studerende om de praktiske ting!

Detaljer

Dato:
18. august 2019
Tidspunkt:
12:00 - 19:00

Sted

Lokal Center Dalgas
Dalgas Avenue 54
Aarhus C,
Back To Top