Portræt af Nivi Wille

I begyndelsen af Nivis studietid i Aarhus oplevede hun tilpasningsproblemer til de nye omgivelser, da kulturen var meget anderledes end hendes tidligere oplevelser i Danmark.

“Jeg var ensom på studiet, og jeg havde svært ved at skabe en relation til de andre studerende. Jeg blev angst af at være til forelæsning, fordi jeg følte mig utryg pga. fordomme og misforståelser.” fortæller Nivi.

Det afgørende for Nivi var, at hun ikke følte, at hun havde et venskabsnetværk på universitet. En stigende længsel til Grønland begyndte at fylde i Nivi, som resulterede i, at hun i lange perioder tog hjem til Nuuk. En af de faktorer, der gjorde, at hun vendte tilbage til Århus, var fælleskabet mellem de andre grønlandske studerende, samt at kunne bo i det Grønlandske Hus’ kollegie.

“I løbet af min kandidat fandt jeg ud af, at jeg oplevede konsekvenserne ved kulturchok. Og at jeg langt fra var den eneste internationale studerende med disse tilpasningsproblemer. Derfor var jeg motiveret til at undersøge, hvilke psykologiske og kulturelle mekanismer, der gør det vanskeligt for udvekslingsstuderende, samthvordan kulturchok kan forebygges og behandles.”

Ambitioner for tiltag for grønlandske studerendes trivsel

“På baggrund af mit speciale og de oplevelser, jeg har gjort mig, har jeg konstrueret nogle tiltag og interventioner for grønlandske studerende i Danmark. Dem har jeg præsenteret for Det Grønlandske Hus og Aarhus Universitet, og håber på, at der fremtidigt bliver flere tiltag for grønlandske studerendes psykologiske trivsel og udvikling.”

Derudover håber Nivi på, at der bliver flere aftaler indbyrdes mellem de grønlandske huse og universiteterne, som støtter grønlandske studerendes trivsel og studie.

“Der er kulturelle forskelle, men jeg ønsker, at vi kan lære noget af hinanden gensidigt. Der er stort potentiale for, at vi kan have gensidig tilpasning, udvikling og læring.”

Hvad du råd til kommende studerende? 

Det er ikke kun grønlandske studerende, som oplever konsekvenserne ved kulturchok og tilpasningsproblemer, men alle slags studerende. Men som grønlandske studerende skal vi være forberedte på, at man kommuniker, planlægger og studerer på en anden måde både i Danmark. Det er meget organiseret og alt er planlagt langt ud i fremtiden. Også venneaftaler.”

På universitetet er der et helt bestemt akademisk sprog – og skrivestil, som kræver en vis grad af tilpasning for alle studerende.

“Vi har alle forskellige forudsætninger alt efter, hvor vi har taget vores folkeskole, men vi har alle noget, som vi alle hver vores kvaliteter. Og det handler om at indse det hver især. Men hvis man vil klare sig på universitsniveau, er der nogle akademiske færdigheder, som må læres.”

Nivi mener, at grønlandske studerende er dygtige og modige, at de rejser 4000 kilometer væk fra hjemmefra for at studere. Men til trods for det skal der findes tilbud, der støtter de nødvendige og relevante færdigheder både socialt, personligt og akademisk.

Afsluttende fortæller Nivi, at “I vores perfektheds – og konkurrencekultur kan man nemt miste fokus på de gode ting og hvad man egentlig ønsker at opnå. Jeg vil gerne fortælle en anden slags succeshistorie end ’12-tals perfekt’. Jeg vil gerne vise, at success’en kan være at finde dig selv og lige netop, hvad du er god til. Du behøver ikke følge strømmen. Du kan gøre det på din egen måde.”