Er du klar til dit kommende studieliv i Danmark?
Har du søgt ind på en uddannelse i Danmark, eller har du tanker om at gøre det?
“Klar til Studieliv” er en helt unikke mulighed for at få svar på, hvad det vil sige at gå på en dansk uddannelse. Det er to dages kursus/workshop i om fra studieopgaver, læringsportaler, akademisk sprogbrug til kulturforskelle, tilrettelæggelse af hverdagen som studerende og sidst copingstrategier, når studiet stresser dig.
Projektet “Klar til Studieliv” kommer til Grønland i april og maj måned i år, hvor det besøger en række uddannelsessteder rundt omkring i hele landet.
Det er ingen forudsætning, at du har søgt ind på et studie for at deltage. Alle, der ønsker at komme på en uddannelse uden for Grønland, er meget velkomne til at melde sig til.
Tilmelding foregår her.
Vi vil have et tæt samarbejde med gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner i Grønland, for at vi kan skabe den bedste mulighed for alle at deltage og blive klædt på til det kommende studieliv.
Har du spørgsmål til projektet kan du enten kontakte de grønlandske huse i Danmark eller projektleder Nina Gøthche [email protected] mobil +45 52101224.
Klar til studieliv
Den sidste weekend i oktober løb Klar til Studieliv Højskole af stablen. Det foregik i meget smukke omgivelser på Milling Hotel Park i Middelfart. Hotellet lå tæt på stationen, og det var godt, da deltagerne kom med toget fra alle hjørner af Danmark.
Weekenden bød på god indsigt i at få sit studieliv til at hænge sammen og fungere i flerkulturelle studiemiljøer. Der var også rum for at dele oplevelser og erfaringer.
Højskolen havde besøg af Özlem Cekic. Hun har kurdisk baggrund og har tidligere været politiker. I dag arbejder hun for at skabe større dialog mellem fraktioner i Danmark. Det var en stor oplevelse at møde hende til en snak om dansk kultur. Lørdag aften spillede en ny stjerne fra den grønlandske himmel, Naja P, og hun blev smukt akkompagneret af musikeren og sangeren Jaaku. Det var en fantastisk oplevelse.
Klar til Studieliv vil bruge sidste del af året på at planlægge næste forårs arrangementer i Grønland, og ønsker godt nytår til alle.