Portræt af Aviana Reimer
Aviana Reimer er 28 år. Hun er født og opvokset i Ilulissat, hvor hun i 2012 flyttede til Aarhus for at studere til klinikassistent i tre år, og derefter startede hun efter en uge på overbygningen som tandplejer i yderligere tre år. For en måned siden blev hun færdig.
”Det er helt vildt underligt, men også en skøn følelse at blive færdig”, fortæller Aviana, der for seks år siden tilfældigt opdager, at hun gerne vil arbejde i en tandklinik.
”Efter gymnasiet i Aasiaat gik der et år, hvor jeg søgte ind på forskellige uddannelser, men så fik jeg et job som medhjælper i en tandklinik i Ilulissat, og pludselig fandt jeg ud af, hvad det var, jeg skulle”, fortæller Aviana.
Hun rejser til Aarhus, hvor hun først tager uddannelsen som klinikassistent, der primært hjælper tandlægerne, mens overbygningen som tandplejer giver hende autorisation til at arbejde selvstændigt.
”Som tandplejer kan man åbne sin egen klinik og blandt andet arbejde med forebyggelse, hygiejne og behandle paradentose, der er en videreudvikling af længere varende tandkødssygdom, der nedbryder den knogle, som tænderne sidder fast i, i kæben”, siger Aviana, der lige nu er i gang med at søge job i Aarhus.
”Jeg vil gerne ud og arbejde i nogle år, også er drømmen at læse videre, så jeg kan overbygge min uddannelse med evt. speciale i tandregulering og bøjler. Der er mange muligheder. Min kæreste arbejder i Ebeltoft, og han skal læse videre efter sommerferien, så lige nu er der ikke planer om at rejse hjem”, fortæller hun.
Dårligere løn i Grønland
Uddannelsen som tandplejer i Grønland er en toårige erhvervsuddannelse, hvilket tydeligt afspejles i lønforskellen som tandplejer, der er lavere i Grønland, da det er en professionsbachelor i Danmark.
”Jeg har spurgt den grønlandske chef for grønlandstandplejen, om der er mulighed for at få tillæg, når der er forskel på uddannelsesniveauet, men det er der ikke, og det er for dårligt. Jeg kender flere grønlændere, der tager uddannelsen her i Danmark, og som bliver her på grund af den store lønforskel, og det giver ingen mening, at man ikke gøre noget for at få os hjem”, fortæller Aviana, der understreger, at der går år, før hun vil overveje at flytte hjem til Grønland.
”Det giver i hvert fald ingen mening nu”, siger hun.
Man kan selv gøre en forskel
Udover at lønnen er bedre i Danmark, og at hun drømmer om at læse videre her, så er Aviana også faldet godt til i Aarhus, men det har krævet en grænseoverskridende indsats.
”I de første tre år på studiet var jeg stille og tilbageholdende, og det gjorde, at jeg aldrig blev en del af holdet, så jeg tog en beslutning om, at jeg ville prøve at presse mine egne grænser. Jeg begyndte lige så stille at tage kontakt til mine medstuderende, række hånden op i timerne, hvis der var noget, jeg ikke forstod, og det ændrede alt, fortæller hun og uddyber:
”Jeg hører tit andre grønlændere fortælle, at danskerne kan være indelukkede, og det er svært at trænge ind, så det er nemmere bare at lukke sig inde. Jeg har selv prøvet det, men jeg har også prøvet det modsatte, og det er grænseoverskridende i starten, men man vender sig lige så stille til at sige mere og mere. Jeg har fået gode veninder, som jeg stadig har kontakt med i dag, og de sidste år har jeg glædet mig til at komme i skole hver dag, hvor studierne ikke længere var noget, der bare skulle overstås”, fortæller Aviana.
Hun råder andre grønlandske studerende til at tage springet og blive en del af fællesskabet, for selvom det er svært og hårdt, så er det, det hele værd.
”Jeg har i hvert fald lært, at jeg selv kan gøre en kæmpe forskel”, understreger hun.
Og udover fællesskabet på studiet, så har hun også brugt det grønlandske studenternetværk i Aarhus.
”Det er rart at møde ligesindede, hvor man bliver forstået på en anden måde. Jeg har været til forskellige fællesarrangementer ved Det Grønlandske Hus og Avalak, også har jeg brugt mentor-ordningen ved Det Grønlandske Hus, og jeg har selv været mentor, og det er simpelthen så vigtigt for at falde godt til, så der kommer ro på”, fortæller hun.
Og det har alt sammen givet hende et godt netværk i Aarhus.
”Det gør det selvfølgelig også sværere at flytte hjem, for vi er faldet rigtig godt til i Aarhus, så det er her vi bliver de næste par år”.