Dalgas Avenue 52
Det Grønlandske Hus har rødder i et privat initiativ, hvor den lokale grønlænderforening Kajak etablerede et mødested i en lejlighed i Sønder Alle – der hvor Politistationen nu ligger. Mødestedet blev omdannet til selvejende institution under Grønlandsministeriet i 1972 og flyttede i 1976 til den nuværende bygning på Dalgas Avenue.
Den store villa på Dalgas Avenue 52 blev bygget i 1907 som husmoderskole og blev senere brugt som diakonskole.
De første mange år fungerede Det Grønlandske Hus hovedsageligt som et lærlingehjem og blev samtidig flittigt benyttet som samlingssted for Kajaks medlemmer.
Efterhånden som håndværksuddannelserne blev hjemtaget til Grønland, mistede Huset sit præg af lærlingehjem og fungerer i dag mere som en serviceinstitution og som kollegium for studerende.
Dalgas Avenue med de store, hvide villaer blev anlagt i årene 1902-04, som en forberedelse til landsudstillingen 1909, ligesom restaurant Varna også blev opført i samme anledning Mange af de specielt opførte bygninger var hvidmalede, og den gigantiske udstilling viste de ypperligste eksempler på, hvad man kunne præstere i Danmark indenfor industri, håndværk og kultur.
Landsudstillingen – der blandt aarhusianere ubeskedent blev kendt som Verdensudstillingen – var et ret stort område omkring Dalgas Avenue og Tangkrogen.
Her var blandt andet folkepark og mange forlystelser. Også Grønland havde sin egen udstilling.
Landsudstillingen blev besøgt af 667.000 gæster.
Dalgas Avenue 54
Aarhus Sporvejes tidligere direktørbolig fra 1907. På grunden lå sporvognenes remise, hvorfra sporvognslinje 1 til Trøjborg startede, indtil den blev nedlagt i 1972. Derefter blev bygningen til Brandværnsmuseum, men er nu en del af Lokalcenter Dalgas.
Statuen af Dalgas
”Hvad udad tabes, skal indad vindes”
Oberstløjtnant Enrico Mylius Dalgas blev født i Napoli i Italien i 1828 og døde i Aarhus i 1894. Han var officer, vejingeniør og medstifter af og direktør for Det Danske Hedeselskab.
Som vejingeniør var han bl.a. ansvarlig for anlæg af landevejene Randers-Viborg og Viborg-Holstebro.
Han deltog i krigene 1848-50 og 1864, som endte med, at Danmark måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Det tyske Kejserrige.
Han kæmpede for en opdyrkning og tilplantning af heden og var også medstifter af og direktør i Det Jydske Haveselskab, som bl.a. havde til formål at fremme frugtdyrkningen i Jylland. Han var med til at opstarte Botanisk Have i Aarhus.
Privat fik han 8 børn sammen med sin hustru, Marie Magdalene Dalgas, som var niece til M.P. Bruun, og de boede i Montanagade.
Chr. Filtenborgs Plads er opkaldt efter urgrosserer, etatsråd, byrådsmedlem og velgører Chr. G. Filtenborg (1852-1919), hvis store drømmebolig på 1200 m2, ”Villa Alba”, er fra en tid, hvor der var tjenestefolk nok. Patriciervillaen har adressen Chr. Filtenborgs Plads 1 eller Strandvejen 86 og er en af byens største villaer.
Midt på pladsen står bronzebjørnen af Carl Lobedanz fra 1956. Den har ikke, siden den blev opstillet, taget skade af børns leg.
Ishuset
Det oprindelige lille, røde ishus var fra 1902 og på blot 5 kvadratmeter. Der var en lille lem op til loftet, der tjente som lager. Ishuset har været plaget af hærværk og indbrud. I sommeren 2009 blev huset ødelagt efter en påsat brand, men allerede i november samme år blev iskiosken genåbnet, da isleverandøren, der ejede huset, sammen med Aarhus Kommune besluttede, at det lille stykke Aarhus-historie skulle genopbygges.
Skovguden Pan
På hjørnet af Kongevejen og Havreballe Skovvej står en skulptur af Pan fra 1938, lavet af Elias Ølsgaard. Pan med tværfløjte har fra 1965-1983 stået model til plakaten for Aarhus Festuge.
I græsk mytologi er Pan gud for hyrder, dyr, jagt, skov og bjerge. Han blev født halvt menneske, halvt dyr med gedeben. Myten om Pan er forbundet med drilleri og ulykker og med underholdning og erotik. Pan er normalt vist med en fløjte i hånden, men fløjten er i denne skulptur erstattet af en fugl. Den har ofte været ramt af hærværk, så fuglen er blevet fjernet.
Marselisborg Slot
Marselisborg Slot er fra 1902 og var en gave til kongeparret. Slottet er omgivet af en have i engelsk stil med små søer, en rosenpark, en urtehave og en række kunstværker. Slotshaven er åben for publikum, når den kongelige familie ikke har residens på slottet.
Bygningen er udsmykket med motiver fra havet hele vejen rundt. I vinduesudskæringerne er der motiver af måger, og i hoveddøren af træ er der udskårne muslingeskaller og en fisk over døren.
Rømerhaven
Bronzeskulpturen af Solhesten af Valdemar Foersom Hegndal er fra 1970. Den er inspireret af en solvogn fra bronzealderen fundet i en mose i 1902.
Mindemonument over 1. Verdenskrig
Mindemonumentet er en stor cirkelformet plads med et digt for de faldne soldater og fire store relieffer: Marchen, Krigen, Fred og Hjemvenden. På monumentets vægge er der i alfabetisk orden indgraveret navne på de 4.144 sønderjyder, der som dansksindede måtte kæmpe i tyske uniformer, og som faldt i 1. Verdenskrig.
Monumentet er lavet af billedhugger Axel Poulsen og arkitekt Axel Ekberg i 1934. Kalkstenene i muren er udbrudt på stedet for et slag i Frankrig.
Bernhard Arp Sindberg
Mindesmærket fra 2019 af Shang Rong, Fu Licheng og Lene Desmentik er dedikeret til Sindberg, der beskyttede 10.000 lokale kinesere under Nanjing-massakren i 1938. Man regner med, at massakren kostede et sted mellem 40.000 og 200.000 kinesere livet.
Sindberg blev født i Aarhus i 1911. Han arbejdede i Kina fra 1934 for danske F.L. Smidths cementfabrik. For at undgå de japanske bombardementer under deres invasion af Kina, placerede Sindberg det dansk flag på taget af fabrikken i Nanjing, hvilket japanerne havde respekt for, og de undlod derfor at angribe bygningen. Da den kinesiske civilbefolkning opdagede det, søgte de tilflugt på fabrikken. Der blev oprettet et lille hospital på fabrikken, og flygtninge fik mad og medicin. Sindberg døde i USA i 1938.
Statuen er en venskabsgave fra Nanjing. På soklen står en afstøbning fra Nanjings 600 år gamle bymur. Kirsebærtræerne i nærheden blev også plantet til minde om dem, der mistede livet i Kina.
Udsigtspunktet