- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Rasmus Lyberth spiller på turkis d. 16. september
16. september @ 18:00 - 21:00
OBS: Koncerten foregår på spillestedet turkis, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C
Det er med stor glæde, vi kan overraske jer med en helt særlig koncert allerede på mandag d. 16. september kl. 19.00 (dørene åbner kl. 18). Selvom han egentlig ville stoppe i 2021, da han blev 70 år, har vi nu æren og fornøjelsen af at præsentere Rasmus Lyberth på scenen på Turkis i Aarhus.
Rasmus Lyberth er nok Grønlands mest kendte sanger. Han kan fylde spillestederne til bristepunktet og begejstre både publikum og anmeldere. Det er altid en betagende og helt enestående oplevelse, at høre Rasmus Lyberth synge sine originale, intime og storslåede sange. Han besidder en ganske speciel evne til at formidle de dramatiske, storslåede og kontrastfyldte fortællinger, der findes i den grønlandske natur, befolkningens vilkår, den nære familie og hjemlandets udvikling, så det trodser alle sprogbarrierer og rammer lige i hjertet hos publikum. Rasmus Lyberth har optrådt i hele verden og har modtaget et hav at priser. Han er en kunstner i særklasse og altid en uforglemmelige oplevelse.
Rasmus bliver akkompagneret af guitarist Nikolaj Rosengreen.
“En oplevelse i særklasse. En Fantastisk aften i selskab med Rasmus Lyberth” – Midthimmerlands Folkeblad.
Der vil være smagsprøver på tørfisk og mulighed for at købe drikkevarer i baren. Vi sælger desværre ikke grønlandsk Faxe Kondi, men vi har en tyrkisk pendant Uludağ Gazoz, der smager næææsten lige så godt 😊
PROGRAM
➤ Rasmus Lyberth: 19:00
ENTRE OG BILLET
➤ Koncerten koster 100 kr. Billetsalg her.
Vi glæder os til en fantastisk koncertoplevelse med jer alle sammen!
Koncerten er et dejligt samarbejde mellem turkis og Det Grønlandske Hus Aarhus.
OBS: Koncerten foregår på spillestedet turkis, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C