- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Mimi Josefsens afgangsudstilling: Kinaavit
21. juni @ 8:00 - 12. september @ 10:00
Om udstillingen Kinaavit
(Udtales Gi-na-a-vit)
”Jeg er født i Grønland, har Norge i blodet og opdraget til at være Fru Danmark.”
Den racisme jeg har oplevet kom ikke udefra, men indefra. I en af de første klasser i folkeskolen blev jeg mobbet for ikke at være grønlandsk nok af det simple grund, at min hud og hår var lysere og jeg havde fregner. Oplevelsen i folkeskolen har været katalysator for mit arbejde med identitet, nationalitet og tilhørsforhold.
Hvad betyder det at være barn af forskellige nationaliteter? Hvor hører man til? Har man lyst til at være der? Hvordan har man det med at være en blanding af forskellige nationaliteter? En medfødt, en igennem blodet og en tillært. Man hører ikke til nogen steder, men man er hjemme overalt. Hvornår føler man sig grønlandsk nok? Hvad gør det ved en? Det, der har været det drivende kraft i arbejdet med værkerne, er ikke så meget om, man er grønlandsk nok i andres øjne. Men er man det i egne øjne?
”Vil man være grønlænder…?”
Hvordan kan man fortælle eller italesætte tvivlen ved ens egen identitet og nationalitet uden selv at begynde at mærke efter, hvor man selv befinder sig i spørgsmålet. Det her med at arbejde med grønlandske motiver er for at mærke efter om, hvor grønlandsk man føler sig. Det er ikke for at reclaime ens egen kultur, nationalitet eller identitet tilbage efter mange års systematisk kolonialisering.
Det er begyndt at gå op for mig, at grunden til at jeg i de sidste 3-4 år har malet er ikke for at finde ud af hvem jeg er. Men for at finde ud af hvor er det jeg føler, at jeg hører til.
Udstillingen kan ses i Kultursalen i Det Grønlandske Hus i Aarhus mellem kl. 9 og 16 på hverdage. Der tages forbehold for, at der kan være andre arrangementer i salen.