- Denne begivenhed er allerede afholdt.
DIN HISTORIE ER OGSÅ MIN // OQALUTTUAATIGUT
3. marts 2023 @ 17:00 - 11. marts 2023 @ 17:00
DANMARKSPREMIERE
Hvis ordene ikke bliver sagt, kan nye aldrig spire!
Træd ind i en hidtil ukendt tornado af håb og drømme: Et point-zero hvor rap-musik, humor og sitrende nærvær åbner for grønlandske unges håb for fremtiden. Scenen bliver arena for mødet mellem den yngre og den ældre generation. Med en verden der konstant er i forandring, kan man stadig ikke slippe for at acceptere, at der findes en historie! Tiden er gået, og de åbne konflikter skal bearbejdes og rundes af hver generation.
I DIN HISTORIE ER OGSÅ MIN // OQALUTTUAATIGUT fortælles personlige historier, der er indsamlet på tværs af generationer i Grønland og Danmark. Den grønlandske rap-stjerne Josef Tarrak-Petrussen vil med ny musik og nye tekster stå over for den stærke og erfarne skuespiller Else Charlem Danielsen i et generationsmøde, hvor både glæde og smerte er til stede i det rum, hvor det usagte bliver sagt! Der skal gives plads til ordene, og dermed kan de begge sammen komme videre og skabe grobund for forsoning, forventninger og forståelse.
OBS: forestillingen spilles på dansk.
Køb din billet via linket her.
Medvirkende: Josef Tarrak-Petrussen, Else Charlem Danielsen
Instruktør og koncept: Hanne Trap Friis
Manuskript: hele holdet
Tekstkonsulent og bearbejdning: Makka Kleist
Scenograf og kostumer: Paarma Brandt
Lyddesigner: Josef Tarrak-Petrussen og Hans-Ole Amossen
Lysdesigner: Naleraq Eugenius
Kostumier: Bibi Chemnitz
Produceret af Teater freezeProductions og Naleraq Lights
I samarbejde Det Grønlandske Hus i Aarhus.