Skip to content

SPS står for specialpædagogisk støtte.
SPS skal sikre, at du har mulighed for at tage en uddannelse på lige fod med andre studerende, selv om du har en funktionsnedsættelse.
Alt efter hvilken funktionsnedsættelse du har, er der mulighed for forskellige former for støtte.

Ordblindhed og talblindhed
Hvis du er ordblind eller talblind, er der forskellige former for støtte, der kan hjælpe dig gennem en uddannelse.

Psykiske funktionsnedsættelser
Hvis du har psykiske vanskeligheder, kan du få hjælp til at skabe overblik over uddannelsen og hjælp til at strukturere din læsning.

Kronisk eller alvorlig sygdom
Konsekvenserne af en kronisk eller alvorlig sygdom kan betyde, at du har behov for støtte for at kunne gennemføre din uddannelse.

Bevægelseshandicap
Ergonomiske møbler, praktisk hjælp og sekretærhjælp er blandt støttemulighederne, hvis du har et bevægelseshandicap.

Hørehandicap
Hvis du har et hørehandicap, kan du få hjælp i form af høretekniske hjælpemidler, tegnsprogstolkning og sekretærhjælp.

Synshandicap
Hvis du har et synshandicap, kan du få hjælp i form af f.eks. it-hjælpemidler, studiematerialer på særlige medier og sekretærhjælp.

Du kan lave en ansøgning om SPS og læse mere om ordningen her.

Økonomisk støtte
Bemærk også, at hvis du læser på en videregående uddannelse eller på en dansk erhvervsuddannelse, og hvis du har en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, der gør dig ude af stand til at have et studiejob, så kan du søge om at få et handicaptillæg ved siden af din SU. Satsen for handicaptillæg i 2022 er kr. 5.707 kr. om måneden før skat, hvis du går på en erhvervsuddannelse, og 9.099 kr. om måneden før skat, hvis du går på en videregående uddannelse.
Se mere her.

Back To Top