Denne privatlivspolitik gælder for de personoplysninger, du afgiver for at kunne deltage i online foredrag med videre, som Det Grønlandske Hus i Aarhus afholder.
Privatlivspolitikken fastlægger retningslinjerne for Det Grønlandske Hus i Aarhus’ måde at behandle dine personoplysninger på ved deltagelse i online foredrag og giver dig de oplysninger, som du har krav på at modtage i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning.
1. Dataansvarlig og kontaktoplysninger
Det Grønlandske Hus i Aarhus er dataansvarlig for de personoplysninger, du afgiver for at kunne deltage i foredrag, som afholdes og hostes af Det Grønlandske Hus i Aarhus via hjemmesiden (se punkt 3 nedenfor):
Det Grønlandske Hus i Aarhus
Dalgas Avenue 52A-F
8000 Aarhus C
CVR-nr.: 39844311
E-mail: [email protected]
Telefon: 8611 0288
2. Andre dataansvarlige med videre
Zooms hjemmeside og de dertilhørende tjenester drives og ejes af virksomheden Zoom Video Communications, Inc. (’Zoom’). Zoom vil derfor i visse situationer agere selvstændig dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger via hjemmesiden blandt andet med henblik på at sikre sikkerhed for hjemmesiden for at sikre, at hjemmesiden fungerer (blandt andet i form af nødvendige cookies), samt for at sikre overholdelse af hjemmesidens brugervilkår. I disse tilfælde henviser vi til Zooms egen privatlivspolitik. Det Grønlandske Hus i Aarhus er ikke ansvarlig for Zooms behandling af personoplysninger som dataansvarlig.
I andre tilfælde behandler Zoom alene personoplysninger på vegne af Det Grønlandske Hus i Aarhus med henblik på at gennemføre foredrag. I disse tilfælde er Zoom databehandler på vegne af Det Grønlandske Hus i Aarhus (se punkt 5 nedenfor).
3. Typer af personoplysninger
De almindelige personoplysninger, som Det Grønlandske Hus i Aarhus indsamler om dig i forbindelse med deltagelse i online foredrag, kan omfatte:
• Navn
• E-mailadresse
• Telefon nummer.
Vi behandler ikke personfølsomme oplysninger.
4. Anvendelse af personoplysninger
Det Grønlandske Hus i Aarhus indsamler og behandler alene dine personoplysninger til følgende formål:
• For at kunne registrere din tilmelding til online foredrag.
• For at sende dig oplysninger om link og kode til det online foredrag.
• For at give servicebeskeder om foredraget.
5. Overladelse til databehandlere og videregivelse til andre dataansvarlige
Hvis dine personoplysninger overføres til databehandlere, der befinder sig i lande uden for EU/EØS, som ikke har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau (herunder Zoom og visse af Zooms underdatabehandlere), vil en sådan overførsel være beskyttet af EU-Kommissionens standardkontrakter eller Privacy Shield-certificering.
Dine personoplysninger videregives som udgangspunkt ikke til en tredjepart uden din tilladelse. Det kan dog under visse omstændigheder og i henhold til lovgivningen være nødvendigt at videregive dine personoplysninger til:
• politiet
• advokater
• revisorer
• domstole
• offentlige myndigheder.
Som nævnt ovenfor bemærker vi herudover, at visse af dine personoplysninger vil blive delt med andre personer, der deltager i online foredrag.
6. Sletning af personoplysninger
Vi sletter dine personoplysninger, når online foredraget er slut.
7. Sikkerhed
Det Grønlandske Hus i Aarhus og Zoom har implementeret passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte kvaliteten og integriteten af dine personoplysninger. Af implementerede sikkerhedsforanstaltninger kan blandt andet nævnes politikker, procedurer og genopretningsplaner samt fortrolighed, kryptering, firewalls, audits og undervisning af både ansatte hos Det Grønlandske Hus i Aarhus og Zoom.
8. Dine rettigheder
Alle er jf. gældende lovgivning garanteret følgende rettigheder:
1. Retten til at modtage oplysning om en behandling af sine personoplysninger (oplysningspligt).
Man har som udgangspunkt ret til at vide, hvem der er dataansvarlig, hvad formålet med behandlingen er og hvem der modtager/behandler oplysningerne.
Denne Persondatapolitik indeholder som udgangspunkt alle disse informationer.
2. Retten til at få indsigt i sine personoplysninger (indsigtsret).
Man kan bede om at få at vide, hvilke oplysninger vi behandler samt en evt. udskrift eller kopi af de indsamlede oplysninger.
3. Retten til at få urigtige personoplysninger berigtiget (retten til berigtigelse).
Hvis man mener, at oplysninger vi har om pågældende er forkerte, unøjagtige eller mangelfulde, kan man bede om at få oplysningerne rettet.
4. Retten til at få sine personoplysninger slettet (retten til at blive glemt).
Hvis man mener, at de oplysninger vi har om pågældende ikke er nødvendige i forhold til det formål, som de oprindelig er indsamlet til, kan man bede om at få oplysningerne slettet. Vær dog opmærksom på, at vi har pligt og ret til at opbevare visse personoplysninger for at overholde reglerne i Folkeoplysningsloven og de kommunale retningslinjer samt bogføringspligten.
5. Retten til at flytte sine personoplysninger (dataportabilitet).
Man har som udgangspunkt ret til at modtage oplysninger om sig selv i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, og man har ret til at overføre disse oplysninger til en anden virksomhed.
6. Retten til at gøre indsigelse
Man har ret til at gøre indsigelse mod at personoplysninger anvendes til bl.a. direkte markedsføring og profilering. Vi bruger dog ikke profilering og evt. markedsføring vil altid være knyttet til et eksplicit samtykke.
Ved henvendelse til os vedr. et af ovenstående punkter (indsigt, berigtigelse, sletning mm.) får man senest en måned efter en besked om, hvad vi gør ved henvendelsen. Hvis man f.eks. beder om at få sine oplysninger rettet eller slettet, vil vi normalt undersøge, om alle betingelser er opfyldt, herunder om der er hjemmel i lovgivningen for fortsat behandling af data. Hvis vi vurderer, at indsigelsen er berettiget, sørger vi for at imødekomme anmodningen.
11. Retten til at trække samtykke tilbage
Hvis en behandling er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Du kan trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor under ”Dataansvarlig og kontaktoplysninger”. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
12. Klager og kontaktinfo
Klager over skolens behandling af personoplysninger, indsigelser samt spørgsmål vedr. Det Grønlandske Hus i Aarhus’ persondatapolitik rettes til Dataansvarlig:
Det Grønlandske Hus i Aarhus
Dalgas Avenue 52A-F
8000 Aarhus C
E-mail: [email protected]
CVR nr. 3984 4311