Skip to content

Gør Maj Sund 2018

tirsdag 01. maj kl 12.00 – torsdag 31. maj kl 12.00

Over 80 svedende gæster til Gør Maj Sund i Aarhus

For 3. år i streg arrangerede Det Grønlandske Hus sammen med foreningerne Kajak, Iserfik Nutaaq, Avalak, Amarok og det nye kor Aningaaq Gør Maj Sund i Aarhus. Og igen i år blev der gået til den i alle aldre. Børn fra 2 år og voksne langt over 70 år gjorde dagen til en god og aktiv dag, hvor Maj blev gjort sund, meget sund.
Og skulle man være med hele dagen så stod den på morgensang, flaghejsning, fodbold, rundbold, Minimarathon og udvalgte Inuit Games så som grønlandskfodbold, præcisionspiskning af balloner – og måske vigtigst af alt en god frokost med fisk og rejer fra Grønland og en dejlig lammesuppe tilberedt af frivillige og til næsten ingen penge.
I dagens anledning havde foreningen Umiaq fra Odense meldt, at de ville komme med en lille busfuld og det var med til at skabe en god stemning med gæster udefra; de faldt hurtigt ind og bidrog til den gode stemning.
Aftenen blev rundet af med fællessang, og så fik vi en optræden af Zeth og Ivinnguaq, som spillede både grønlandske og engelske sange, som vi alle kunne synge med på. Og når vejret samtidig viste sig fra sin bedste side, kunne vi nyde det meste af dagen udenfor.

Back To Top