Skip to content

Aasivik 2019

(Billedgalleri nederst)

 Aasiveeraqs 25 års jubilæumsfejring i dagene 30. august – 1 september 2019 var en skøn weekend med mange aktiviteter og mange glade besøgende. Læs om dagene og se vores billedgalleri nedenfor.

 

Fredag:

Efter indlogering kl. 16.00 var der aftensmad med egne medbragte mad. Derefter var der bål som ligger tæt ved Hytten. Her var der guitarspil, sang og børnene hyggede sig med snobrød og skumfiduser. Flere udtrykte sig for at det var dejligt med flere deltagende børn end i fjor. Børnene fandt sammen hurtigt, og de havde det dejligt sammen i hele weekenden.

Indendørshygge var bl.a. med kortspil blandt damerne og ”uhyggeligt” sælsomme historier som nogle er gode til at fortælle til andre i storstuen, nogle sad på sofaerne og andre lå på gulvet og lyttede med spænding. Det var en rigtig grønlandsk hyggeaften for mange af deltagere.

Lørdag:

Tidligt lørdag morgen gik Benigne Fleischer fra Det Grønlandske Hus i Aarhus ud og lavede en smuk flagalle med grønlandsk papirsflag for at markere Aasiveeraqs 25 års jubilæum.

Den grønlandske præst for herboende grønlændere fr. Oline Berthelsen, holdt morgenandagt for deltagerne og der var flaghejsning med sang. Stemningen var skøn og sensommeren viste sig fra sin gode side med masser af sol og varme.

Formiddagen satte skub i festlighederne, da store som små spillede rundbold. Alle deltagere havde stor morskab med tilråb om det ene eller det andet, også når nogle aktører faldt. En råbte ”Hver gang jeg løber afsted, når jeg aldrig frem inden nogen råbte ad mig, at jeg var død”. Voksne og børn fik malet skønne malerier og andet husflid som Kattaaraq og Knud Erik, foreningen Agpa fra Horsens stod for, ægteparret har stået for billedkunst og husflid efterhånden igennem mange år til Aasivik stævnet.

Om eftermiddagen var der også stor morskab under bankospil. Kilitaq Skive havde skaffet gevinster fra forskellige forretningsdrivende som gevinster.

Lørdag aften var der stor hygge for alle og spontane sjove indslag bl.a. fra foreningen Kilitaq, Skive, og en del andre gjorde aftenen sjov med masser af grin.

Det var en god jubilæumsfestlighed med kaffe, the og småkager hele dagen og aftenen og ikke mindst fællessang. Børnene fik gode godter som var donationer henholdsvis fra Arctic Import og Royal Arctic Line.

Teltet som var pyntet pænt med balloner, var centrum for gammel grønlandsk tradition, hvor Benigne smed kaffe, sukker, balloner og slik til børnenes og de voksnes store morskab.

Søndag:

Det Grønlandske Hus i Aarhus gav morgenmad og efterfølgende var der evaluering af dette års Aasiveeraq. Spørgsmålet om, hvad der var rigtigt godt i de tre dage som stævnet varer var svaret, at mødet med nye bekendtskaber samt fællesskabet og hyggelige timer med forskellige indslag, fællesspisninger var gode og afslappende. Grin og sang gør en til at have det godt, når man kommer hjem igen efter sådan en weekend.

Ved afholdelsen af arrangementet blev de besøgende oplyst om, at DGH Aarhus tager billeder og bruger det på hjemmesiden. Hvis der skulle være billeder, hvorpå besøgende fremgår, og de ønsker at få billedet fjernet, kontakt venligst [email protected]

 

 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Back To Top