f

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore. Excepteur sint lorem cupidatat.

Image Alt

Til studerende om rejser til Grønland – og om rejser til Danmark

Hvis du skal søge om en rejse til Grønland, skal du henvende dig til din vejleder i Det Grønlandske Hus (ikke din uddannelsesinstitution).

Umiddelbart er det ikke muligt at få en rejse til Grønland på nuværende tidspunkt. Udgangspunktet er stadig, at der er lukket for rejser til/fra Grønland indtil 1. juni. Det er kun helt nødvendige rejser, der kan søges godkendelse til, da rejseaktiviteten fortsat skal begrænses for at mindske smitterisiko. På www.sullissivik.gl kan du læse hvilke ansøgninger om rejser, der med sikkerhed vil få afslag. I udgangspunktet kan vi heller ikke godkende rejser, der ikke i forvejen er hjemme til i bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte.

Vi ved, at der er mange både efterskoleelever og uddannelsessøgende, der generelt er klar til at komme hjem til Grønland – enten fordi deres uddannelser p.t. ikke er genåbnede, eller fordi de lige nu studerer via fjernundervisning – men der ikke er givet grønt lys endnu til at søge godkendelse af sådanne rejser. Vi ved godt, at det er meget frustrerende, og instanserne højere oppe er også opmærksomme på det. Om der bliver lukket op og hvornår, det ved vi simpelthen ikke endnu.

Når semesteret er overstået, vil du have mulighed for at søge om en helt almindelig sommerferierejse. Som det ser ud lige nu, er der kun lukket for rejser til Grønland til og med den 31. maj. Men det er svært at vide, om der bliver åbnet op igen den 1. juni – det kommer an på situationen til den tid. Og måske skal man stadig i karantæne i 14 dage til den tid? Derfor foreslår vi, at I venter til omkring den 25. maj med at bestille ferierejse. På det tidspunkt har vi forhåbentlig nogle bedre oplysninger.

Hvis du skal fra Grønland til Danmark:

I Danmark har man samlet kravene/oplysningerne til eventuelle indrejsende: https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/hvis-du-skal-rejse-ind-i-eller-via-danmark 

• Udenrigsministeriet opfordrer kraftigt alle borgere, der kommer hjem fra private rejser – eller er kommet hjem inden for de sidste to uger – til at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst fra udlandsrejse. Den kraftige opfordring gælder både danskere og udlændinge, der indrejser i Danmark.
• Grønland er en del af Kongeriget Danmark, og Udenrigsministeriet har derfor ikke en rejsevejledning for Grønland. Af samme grund gælder indrejsebegrænsningerne for Danmark også for Grønland.