Ring til os på +45 8611 0288

Følg os på Facebook 

Portræt af Uvdloriaq Knudsen

Home / Studerende / Portrætter af Studerende / Portræt af færdiguddannede / Portræt af Uvdloriaq Knudsen

D. 19. januar 2019 blev Uvdloriaq Knudsen færdiguddannet til diplomingeniør. Forslag til uddannelsen kom fra en tidligere mesterlærer, der inspirerede Uvdloriaq.

 

Uddannelse i Danmark

Uvdloriaq kommer fra Qaqortoq, og rejse til Danmark i 2007 for at studere til datamatiker. Uddannelsen blev ikke gennemført, da det store kulturchok påvirkede Udvloriaq.”Dengang havde jeg ikke det store danske ordforråd og var meget lukket, så jeg snakkede ikke med danskere. Jeg havde mange udenlandske venner på studierne”.

 

”Jeg festede rigtig meget, og var sammen med andre grønlandske studerende på kollegiet. Jeg lavede ikke mine lektier.”.Ydermere fortæller han, at niveauet overraskede ham, da han troede, det var det samme som i gymnasiet. Derfor valgte han at tage hjem til Qaqortoq i et år, hvor han arbejdede som timelærer på en folkesole.

 

Efter et år tog han tilbage til Danmark og påbegyndte datamatikeruddannelsen endnu engang. Det var stadig svært at finde fodfæste som studerende, hvorfor han begyndte at læse matematik på Aarhus Universitet, hvor han studerede i to år. Her fandt Uvdloriaq ud af, at han hellere ville have en mere praktisk uddannelse og påbegyndte elektrikeruddannelsen. Her havde han en læremester, der havde en ingeniøruddannelse. ”Han opfordrede mig til at tage diplomingeniør. Det passede rigtig godt til mig med en kombination af praktisk og teoretisk arbejde. Jeg var helt klar til at studere der, så fester blev tilsidesat.”

 

Stress under uddannelse

Uddannelsen gik godt, men ved siden af bacheloren gik Uvdloriaq ned med stress, da han havde fem fag ved siden af. ”Jeg holdte et halvt års pause og fik til psykolog. Derefter tog jeg de fag om og bestod alle.”

 

I dag har Uvdloriaq en titel som diplomingeniør, og han søger i dag arbejde både i Danmark og Grønland. Ønsket er enten at vende tilbage til Grønland eller gerne til et andet land.

 

Godt råd

Uvdloriaqs råd til studerende er; ”Lav dine lektier, kom til tiden og husk at terpe til eksamen. Lad være med at feste for meget. Fokuser på din skole”.