Ring til os på +45 8611 0288

Følg os på Facebook 

Portræt af Pele Tobiassen, nyuddannet cand.scient. i geologi

Home / Studerende / Portrætter af Studerende / Portræt af færdiguddannede / Portræt af Pele Tobiassen, nyuddannet cand.scient. i geologi

”Man kan mere, end man lige går og tror”

Jeg hedder Pele Tobiassen, er 37 år og far til 3, to drenge på henholdsvis 11 og 8 og en lille pige på 10 måneder.
Jeg er vokset op i Ilulissat og har primært været der, til jeg rejste til Danmark for at læse videre. Det var i 2009, at jeg kom til Danmark, og først for at læse til tandlæge.

Jeg læste på tandlægestudiet i halvandet år, men kunne ikke bestå anatomi-delen og stoppede efter jeg dumpede faget for tredje gang. Kravet på anatomi-faget var for højt, men resten af fagene bestod jeg.

Jeg holdt pause fra studierne i et halvt år og startede i 2011 på geologi-uddannelsen ved Aarhus universitet. Jeg fik min bachelorgrad i 2015, hvor jeg lavede miljøundersøgelser af vandet omkring det gamle dumpningssted ved Ilulissat. Jeg fik søn nummer to, mens jeg skrev min bacheloropgave, og troede at jeg havde stress, da jeg døjede meget med min mave og ikke havde så meget energi som før.

Jeg begyndte på min kandidat i august 2018, men fik konstateret kræft allerede i december måned. Jeg blev opereret i slutningen af februar 2019, men blev nødt til at tage sygeorlov og startede først på studiet igen i september samme år. Jeg skiftede studieretning, hvor jeg valgte at sætte mit fokus på minedrift, i stedet for miljø.

I mit speciale har jeg skrevet om Maarmoriliks potentiale i kritiske metaller, primært High Tech-metaller, der primært bruges til elektronik og ved vedvarende energikilder. Metaller, som man højst sandsynligt kommer til at bruge endnu mere af grundet den globale vækst i population og levevilkår, men også grundet den kommende grønne omstilling.

Jeg bestod mit mundtlige specialeforsvar d. 20. maj i år og blev dermed færdig med min uddannelse som cand.scient. i geologi. Specialeforsvaret foregik over ZOOM, da jeg er tilbage i Grønland. Nu skal jeg så i gang med at søge job forskellige steder herhjemme.

Det Grønlandske Hus i Aarhus har jeg brugt lidt forskelligt under min studietid. Mens vi, min kæreste og jeg, bare var kærestepar og endnu ikke forældre, brugte vi tilbuddene om sociale arrangementer, og efter min kræftoperation har jeg fået økonomisk hjælp til fysioterapi, psykolog og medicin.

Til alle, der sidder midt i studierne, vil jeg sige: -bare hæng i! Jeg har oplevet lidt af hvert i mit studie. Det obligatoriske kulturchok og det højere faglige niveau, man oplever, når man først kommer til Danmark. Men også modgang i fysisk og psykisk sundhed. Fik konstateret kræft kort tid efter studiestarten til min kandidat. Vågnede under min kræftoperation, havde angst-anfald et år efter denne episode og skulle have psykologhjælp til at komme over denne onde cirkel, som var begyndt at påvirke studiet. Fysisk handikappede mavemuskler efter operationen, som forstyrrede min søvn. Skulle have flere omgange fysioterapi. Og ikke mindst Corona-nedlukning relativt kort tid efter min sygeorlov fra kræft. Og fik endnu et barn, da vi fandt ud af, at min kræft ikke er genetisk. Men så skulle coronaen lige hærge frem og tilbage for at gøre det hele lidt sværere.

Så man kan vel sige, at man kan mere, end man lige går og tror. Man skal bare give sig selv en chance og blive ved.
En stor tak til Pele Tobiassen fra uddannelsesvejledningen i Det Grønlandske Hus i Aarhus for at ville medvirke i vores portrætserie af færdiguddannede grønlandske studerende.