Skip to content

Projektet er finansieret af Social- og Boligstyrelsen i Danmark og er et tilbud om støtte og terapi til familier med grønlandsk baggrund. 

Baggrunden for projektet:  

Nogle grønlandske forældre har aldrig fået hjælp til senfølger efter traumer, misbrugsproblemer og svigt i deres egen opvækst, men har et stort ønske om at skabe en ny og bedre historie for dem selv og ikke mindst deres børn. Når der er senfølger i en familie, bliver alle i familien berørt af det. Senfølger efter barndomstraumer hæmmer livskvalitet og forhindrer mange i at trives og udvikles eller at tage aktiv del i samfundet. Nogle forældre savner øgede forældrekompetencer til at styrke relationen med deres børn. 

Målet for projektet:

Målet er at mindske anbringelser af børn med grønlandsk baggrund ved at yde støtte og kvalificeret faglig hjælp, så familier lykkes med at bryde transgenerationelle traumer, reducere traumereaktioner, øge forældrekompetencer, øge individuel trivsel og egen livsmestring, minimere konfliktniveauet i hjemmet, styrke nære relationer og profitere af øvrige sociale og beskæftigelsesrettede tilbud. 

Hvad kan vi tilbyde: 

Afhængigt af hvad familien, den unge/voksne har behov for, kan vi bl.a. tilbyde:  

  • Rådgivning og vejledning
  • Terapeutiske samtaler
  • Forældresamtaler
  • Forældrekompetencekurser
  • Børnesamtaler og legeterapi
  • Gruppeforløb for unge (14 – 25 år)
  • Bevægelse for et stresset nervesystem – kursus på 10 gange
  • Fællesskab, socialt samvær og aktiviteter. 

Hvordan bliver man en del af projektet: 

Følgende kunne have gavn af at deltage i en eller flere af projektets tilbud: 

  • Familier med børn
  • Forældre med anbragte børn
  • Familier med unge eller
  • Forældre med svære udfordringer 

Du er velkommen til at kontakte os, så vi sammen kan undersøge om Familieværkstedet i Det Grønlandske Hus i Aarhus, er en mulighed. 

Husk at oplyse om der er behov for tolk. 

 

Om de tre samarbejdsparter i Familieværkstedet i Det Grønlandske Hus i Aarhus: 

Det Grønlandske Hus i Aarhus er Videnscenter Grønland i Danmark. Videnscenteret har det formål at være en aktiv medskaber af værdige liv for grønlandske borgere i Region Midtjylland, som måtte have netop det ønske. Det Grønlandske Hus i Aarhus varetager sociale indsatser organiseret i husets socialafdeling, som projektet hører under. 

Grønlandske Børn arbejder på tværs af Grønland og Danmark for at forbedre sårbare grønlandske børn og unges vilkår. Igennem indsatser for anbragte børn og unge, sårbare familier og mødregrupper arbejder Grønlandske Børn for, at intet barn lades i stikken.  

TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug. TUBAs arbejde hviler på en solid faglig viden om, hvordan det kan være at vokse op i en familie med misbrugsproblemer og hvordan man får det bedre, hvis man har det svært.  

Derudover har vi i samarbejde med Center for ADHD i Aarhus udviklet et online forældrekompetencekursus som er særligt tilpasset familier, hvor en eller flere i familien har grønlandsk baggrund. 


Henvendelse til:

 

 

 

 

 

 

 

Marianne Müller
Psykoterapeut

[email protected]
21390279

Back To Top