- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Besøgstjenesten i P4 Østjylland
31. juli 2021 @ 12:00 - 13:00
tirsdag 31. juli kl 12.00 – kl 13.00
Besøgstjenesten søger flere frivillige besøgsvenner for ældre grønlændere i Region Midtjylland
Sidste år donerede Ensomme Gamles Værn godt 200.000 kr. til besøgstjenesten, og det har fordoblet antallet af besøgsvenner i Region Midtjylland, men det er langt fra nok!
Det kunne vi tirsdag den 31. juli 2018 hører i en radioudsendelse på P4 Østjylland. Her fortæller stifter af besøgstjenesten Benigne Fleischer, besøgsven Tanja Nielsen og besøgsmodtager Jarthe Sørensen om deres erfaringer af tjenesten.
I kan høre hele udsendelsen her. (Første del er 02.24.47 inde i indslaget og sidste del er 03.12.18)
Udsendelsen fortæller, at Besøgstjenesten i dag har i alt 11 besøgsvenner, men alene i Randers og Aarhus er der mindst 23 ældre, grønlandske borgere, der mangler en ven.
”Det er ældre, grønlandske borgere, der er blevet så gamle, at de ikke længere kan deltage i forskellige arrangementer i Det Grønlandske Hus, så på den måde mister de kontakten til andre grønlændere”, fortæller Benigne Fleischer, fra Det Grønlandske Hus og som står bag Besøgstjenesten.
De ældre efterlyser besøgsvenner, der kan tale grønlandsk, men det har været svært at finde – især fordi konceptet frivillighed ikke er udbredt i Grønland – Der hjælper man bare.
”I Grønland hjælper man folk, som man ved, der har behov for det på en mere uforpligtende måde, mens det at være frivillig er mere forpligtende”, siger Benigne Fleicher, der derfor også søger grønlandskyndige danskere, der har lyst til at blive besøgsven.
”Der er mange danskere, som har arbejdet i Grønland, og som derfor kender den grønlandske kultur og dem vil jeg gerne have fat på – De er også guld værd”, understreger Benigne.
En kop kaffe
En af de besøgsvenner, der er i Besøgstjenesten, er Tanja Nielsen, der hvert 14. dag besøger 77-årige Jarthe Sørensen fra Aarhus.
”Som regel så sidder vi og får en kop kaffe og bare snakker – Vi har også været i Stor Center Nord, vi har besøgt en fælles veninde, og vi har været til påskegudstjeneste sammen”, fortæller Tanja Sørensen, der har været frivillig i Besøgstjenesten siden 2014.
For Jarthe Sørensen er hendes besøgsven mere end et besøg.
”Jeg kommer ikke så meget ud længere, så jeg har brug for en, som jeg kan være grønlænder sammen med”, fortæller hun, og Tanja Sørensen uddyber:
”Vi kender hinanden, og Jarthe kender mine forældre, så vi kan snakke sammen på en anden måde, og vi taler om grønlandsk kultur og historie, også er det vigtigt for mig, at jeg har en at tale grønlandsk med, for det gør jeg ikke i hverdagene. Det er hyggeligt”, siger hun.
Hvis du har lyst til at hjælpe en ældre, grønlænder, så kan du læse mere om Besøgstjenesten her.
For yderligere information om Besøgstjenesten kan Benigne Fleischer, Det Grønlandske Hus i Aarhus, kontaktes på tlf: 21545098 eller via e-mail: [email protected].
* FOTO er lånt af Ensomme Gamles Værn. Læs mere om fonden her.