Menu

tirsdag 28. november kl 19.30 - kl 21.30

Rasmus Lyberth i Skt. Lukas Kirke

Kopieret fra arrangørens hjemmeside:

Rasmus Lyberth – den store stemme fra Grønland. Rasmus Lyberth kan fylde spillesteder til bristepunktet og begejstre både publikum og anmeldere. Det er en betagende og helt enestående oplevelse at høre Rasmus Lyberth synge. Han besidder en ganske speciel evne til at formidle de dramatiske, storslåede og kontrastfyldte fortællinger, der både findes i Grønlands natur og menneskeskæbner.

Med sin selvkomponerede musik og sin fængslende stemme synger Rasmus om Grønlands natur, befolkningens vilkår og hjemlandets udvikling, så det trodser alle sprogbarrierer og går lige i hjertet på publikum. Det er uanset, om publikum lytter til ham i Royal Albert Hall i London eller til en af hans særdeles populære julekoncerter, der år efter år fylder Christians Kirke på Christianshavn med et begejstret publikum.

Rasmus Lyberths band består af: Kristoffer Jul Reenberg – keyboards, hammondorgel, flygel Ayi Solomon (Ghana) – percussion Ulrik Skytte Andersen – bas Rasmus Lyberth har gennem sin karriere sunget over en stor del af verden, men et af højdepunkterne var, da BBC inviterede ham til at medvirke til en “Proms”-koncert i Royal Albert Hall i 2011. Denne koncert blev optaget og har været vist i hele verden. Den er nu også blevet sendt på DR2.

Læs mere og køb billetter her